Industrigaarden
Latinerkvarterets historiske baggård
Industrigaarden vil blive en smutvej igennem en af byens gamle karréer.
Gåturen er en vekselvirkning imellem smalle porte og åbne gårdrum, som
skaber gode rammer for at udforske bagsiden af byen.
Her vil de gamle bygninger med deres varierede facader kunne tilbyde
en forlængelse af det i forvejen populære latinerkvarter og give byen nye
offentlige rum til flere formål.
Den nye passage på tværs af Industrigaarden vil blive kaldt Juuls Passage.
Lokalplan 973
Lokalplansændringer i 2015 muliggør at området fremadrettet kan udvikles med
respekt for den eksisterende historie
Den nye Juuls Passage vil forbinde Mejlgade og Studsgade
igennem et historisk gammelt kvarter.
Krogede gårdrum kan skabe intime rammer for café og
resturent liv. Baggården kan blive et frodig åndehul i den tætte
by for alle aarhusianere.
Læs hele lokalplanen HER
Historiske nedslag
Aarhus bykerne omkring Mejlgade har i løbet af de seneste par hundrede år udviklet sig drastisk.
Området har fungeret som landbrugsjord, industriområde og i dag tæt beboet byområde. Scroll
igennem billederne nedenfor og lær mere om Industrigaardens mangeartede historie.
Et fabrikskompleks i bevægelse
Omkring 1850 blev haven bag Mejlgade 35 fjernet, og et savværk blev i stedet opført. Efter en brand
i 1894 blev savværket genopført som en stor treetagers fabriksbygning. Dette blev begyndelsen på
en over 100 år lang periode, hvor skiftende små og store erhverv, i længere eller kortere tid, havde
hjemsted side om side på adresserne Mejlgade nr. 35, 37 og 39.
Med Jydsk Møbelfabriks køb af nr. 35 i 1912 kommer der rigtig fart på. Bygningerne blev omdannet
til en møbelfabrik, men fabriksbyggeriet var langt fra overstået. Nr. 39 blev købt og grundens
byhave forsvandt til fordel for endnu en fabrik i 1917. I det 20. århundrede var bygningerne
hovedsæde for Jydsk Møbelfabrik og virksomheder lejede sig ind i baggårdens net af fabrikker,
værksteder og garager.
Alt fra møbelfabrikker, malerforretninger, maskinværksteder, konfekturer, farverier og diverse
engrosbutikker flyttede ind i Mejlgade. Nogle havde både produktion i baggården samt butik i
forhuset ud mod gaden, som f.eks. H. C. Pucks forretning i nr. 39 der fra 1950’erne solgte tekniske
maskinartikler engros.
I 1946 overtager aktieselskabet Industrigaarden ejerskabet over komplekset. En af stifterne var
den prominente papirengrosvirksomhed C. C. Winthers Efterfølgere, der siden 1937 havde haft
virksomhed i nr. 39. Ejere og arbejdere fortsatte dog med at komme og gå indtil den sidste industri
forsvandt i slutningen af 1980’erne.
Snedkermesteren og møbelfabrikken
Christian Valdemar Juul, f. 1878, kom fra en snedkerfamilie, og blev selv uddannet mester i 1907.
Sammen med snedkermester Henrik Rasmussen, etablerede Juul Jydsk Møbelfabrik i 1909, med
adresser forskellige steder i byen. Behovet for at samle produktionen ét sted var stort for den
voksende fabrik, og blikket faldt hurtigt på Mejlgade nr. 35, der allerede i baggården rummede fine
bygninger til produktion.
I 1912 købte de ejendommen af mejerist P. Sloth for 125.000 kr. Den gamle fabriksbygning blev
hurtigt ombygget til en funktionel møbelfabrik, der fremstillede spisestuemøbler i egetræ. Nr. 37
blev tilkøbt, og få år efter overtog Juul også læge Brøndsteds ”smukke gamle hus, Mejlgade 39” for
at opføre et nyt ”imponerende” og moderne fabriksanlæg og møbelmagasin i den tilstødende have.
En voldsom brand i 1936 slog dog ikke Juul ud af kurs, tværtimod. Genopbygningen blev fluks
sat i gang, og fabrikken fik sit nuværende firkantede udtryk. Juul var fremsynet, og han ønskede i
samme anledning at anlægge en gade gennem baggården helt ned til Studsgade. Planen blev dog
aldrig til noget. I 1946 overlod Juul, der nu var blevet 68 år, gradvis ejerskabet af komplekset til
aktieselskabet Industrigaarden.
I 1946 overtager aktieselskabet Industrigaarden ejerskabet over komplekset. En af stifterne var
den prominente papirengrosvirksomhed C. C. Winthers Efterfølgere, der siden 1937 havde haft
virksomhed i nr. 39. Ejere og arbejdere fortsatte dog med at komme og gå indtil den sidste industri
forsvandt i slutningen af 1980’erne.
Nyheder
Følg den seneste udvikling for Industrigaarden
Genoprettelse af Juuls Passage
Se den nye lokalplan fra 2015
Kort efter branden i 1936 i Industrigaarden drøftede Valdemar Juul muligheden for at anlægge en
gade mellem Studsgade og Mejlgade. Planen blev dog ikke til noget. Men i dag er en passage mellem Studsgade og Mejlgade et vigtigt omdrejningspunkt i udarbejdelsen af en samlet plan. Det der
ikke blev en realitet i 1936, bliver det således sandsynligvis her mere end 80 år efter Juuls vision.
Juuls Passage vil blive en smutvej igennem en af byens gamle karréer. Gåturen er en vekselvirkning imellem smalle porte og åbne gårdrum, som skaber gode rammer for at udforske bagsiden af
byen. Her vil de gamle bygninger med deres varierede facader kunne tilbyde en forlængelse af det
i forvejen populære latinerkvarter og give byen nye offentlige rum til flere formål.
Kort efter branden i 1936 i Industrigaarden drøftede Valdemar Juul muligheden for at anlægge en
gade mellem Studsgade og Mejlgade. Planen blev dog ikke til noget. Men i dag er en passage mellem Studsgade og Mejlgade et vigtigt omdrejningspunkt i udarbejdelsen af en samlet plan. Det der
ikke blev en realitet i 1936, bliver det således sandsynligvis her mere end 80 år efter Juuls vision.
Juuls Passage vil blive en smutvej igennem en af byens gamle karréer. Gåturen er en vekselvirkning imellem smalle porte og åbne gårdrum, som skaber gode rammer for at udforske bagsiden af
byen. Her vil de gamle bygninger med deres varierede facader kunne tilbyde en forlængelse af det
i forvejen populære latinerkvarter og give byen nye offentlige rum til flere formål.
Har du spørgsmål til Industrigaarden, er du altid
velkommen til at kontakte os.